Tag det vigtige skridt!

Udgivet: 11. november, 2015

Sted: Hemmeligt/ Tid: Mørk nat/ Højde: 33.000 fod.

Larmen fra Hercules´ens fire store motorer udfylder hele den mørke kabine og  vibrationerne er konstante og rytmiske. En dyb brummen der mere mærkes end høres. Kabinen er sparsomt oplyst af rødt lys der ikke ødelægger vores nattesyn. Vi genkender alle hinanden på kropsform, størrelse og bevægelser. Det er ikke nødvendigt at se ret meget. Alle ved hvor alt er og alle er top-tændte på operationens første element som er springet ind på dropzonen i operationsområdet. Derefter følger nattens operation. Jeg har set de andre Jægere kontrollere fastspændingen af rygsækken, iltmasker, våben, manometer på iltflasken, højdemåler, GPS, radio og flere har afprøvet briller og visir. Tilsammen har vi alle gjort dette mange tusinde gange før.

Vi er i 33.000 fods højde, herfra ser man i horisonten at kloden svagt krummer. Vi kan faktisk herfra se at jorden er rund! I en tynd lysende stribe viser den at solen er dernede et sted og nu oplyser en anden verdensdel. Udenfor er der minus 65 grader og den isnende kulde i denne højde er bidende og livsfarlig.

Som Jægere holder vi øje med hinanden. Det er vigtigt at have øjenkontakt fordi iltmangel er et stort risiko moment netop nu. Vi kan ikke klare at miste en mand. Alle skal bruges. Vi har mange gange før trænet med iltmangel i undertrykskammer for at blive bekendt med egne iltmangel symptomer. På den måde kan vi opdage iltmangel så snart den indtræffer. Alligevel har jeg set en af mine tidligere kolleger falde op på rampen på grund af iltmangel. Hans iltflaske løb tom før han koblede sig af modersystemet og da han nåede hen til rampen, faldt han bevidstløs om. Hvis dette var sket 10 sekunder senere var han måske ikke iblandt os i dag. En bevidstløs mand trækker ikke sin faldskærm.

Vi er i 33.000 fods højde, herfra ser man i horisonten at kloden svagt krummer…

Det er forbundet med stor fare overhovedet at arbejde med ren ilt i et fly. Der er reelt eksplosionsfare. I 10 km højde flyver vi meget stærkere end normalt. Luften er tyndere og der er færre luftmolekyler der bremser flyet. Selve faldskærmsspringet og exit fra flyet med 650 km/t kan slå de fleste dygtige springer ud af kurs så man ikke aner hvad der er op og ned. Iltmasken, det tykke lag af tøj og handskerne gør det meget sværere at bevæge sig og i det hele taget operere sit udstyr og finde faldskærmens håndtag.

Fuldt fokus

Men vi har valgt at der ikke er nogle farer. Farer vi alligevel ikke kan forudsige eller har indflydelse på, er bevidst og rationelt sorteret fra. Vi kan ikke bruge bekymring til noget nu. Vi må forholde os til det vi kan gøre noget ved. Og det er at gøre det der skal gøres og gennemføre alt efter proceduerer og de faste aftaler. Kort sagt få arbejdet gjort!
Jeg har selv gjort det hundredvis af gange tidligere, men nu står jeg her som springleder og sørger for mine Jægerbrødre får et sikkert spring ind på deres opgave. Men jeg observerer også. Jeg ser! Og for fanden … jeg oplever FANTASTISKE ting!
Jægerne er i fuld koncentration om det forestående. De har kontrolleret udrustning og grej, har holdt øje med hinanden og de gennemgår hele tiden handlingsforløb i hovedet før de sker i virkeligheden. De arbejder i visualisering med nødprocedurer og med mental gennemgang af planer hvis uheldet skulle være ude og faldskærmen ikke åbner sig som planlagt. Alle bevæger sig yderst bevidst med kontrollerede, stille, rolige i bevægelser. Viser hvad de har tænkt sig.

Jeg ved, at selve operationen de springer ind til ikke endnu fylder meget i bevidstheden endnu. Det kommer først senere efter landingen. Det er denne første farlige fase der har fuldt fokus. Og sådan skal det være. Første ting først!

Go, go, go!

Kort tid før vi når udhopspunktet rejser Jægerne sig op, kobler iltslangerne fra flyets modesystem og bevæger sig som rummænd ned mod rampen i en helt bestemt rækkefølge. Det er mere en stivbenet vralten frem til udspringspositionen på rampen. De gør klar til at springe ud i mørket.

Det er denne første farlige fase der har fuldt fokus…

Faldskærmsudstyret vejer 20 kg og rygsækken vejer ca. 50 kg. Rygsækkens placering og tyngde gør at det er svært for Jægerne at gå normalt og jeg ved nøjagtigt hvordan det føles at bære på de mange kilo.
Der er 10 kulsorte kilometre ned til jorden!
“10 sekunder”! Jeg viser med håndtegn og alle springerne gentager det velkendte signal. De slår visiret ned, og jeg ser flere tage en dyb vejrtrækning. De kigger nu ikke længere på hinanden for at se om de andre er med. Nu er det totalt fokus på egen opgave. Fokus på det man kan gøre noget ved. Jeg ved de alle forsvinder ind i sig selv i dyb koncentration. Jeg gør det selv. Det er blevet en indbygget vane.

Jeg kigger ned på jorden 33.000 fod ned for at finde mine tre indøvede faste fix punkter i landskabet der viser at udhopspunktet er korrekt. Men det er svært fra denne højde at få det helt rigtige overblik. Jorden under os er kul sort. Men jeg ser i det fjerne den svagt oplyste by i den rigtige vinkel og terrænformationer jeg genkender fra kortstudiet. Vi er på rette sted. Resten er op til Flyets GPS.

Alles øjne er nu fast rettet mod de røde lys og imod mig. Vi nærmer os udhopspunktet. Så skifter det røde lys til grønt og jeg giver tegnet til at de må springe. Jægerne vralter ud over rampen og falder kontrolleret ud i ingenting. På et sekund opsluges de af mørket og en efter en er de helt væk og ude af syne. De. Man mærker svagt ændringerne i turbulensen når en springer forlader rampen og flyet giver et lille ryk. 10 sekunder efter er flyet er tomt for springere. Rampen lukker og jeg gør klar til at sætte mig i de røde netsæder. Mit job er overstået.

Men mine tanker er ikke.

Livsfarligt? JA!

For fanden det er sejt. Jeg gribes af ærefrygt. Jeg har ikke tidligere tænkt et nat-faldskærmsudspring på denne måde. Jeg har selv foretaget det hundredvis af gange med mit team. Alligevel var det her noget andet. Sandsynligvis fordi jeg ikke var deltager og så det hele udefra.

Hvis nogen ville synes dette var sindssygt så forstår jeg det fuldkommen. Hvis nogen synes det var vildt og virkede livsfarligt så forstår jeg det fuldkommen. For det er det! Hvis nogen ikke turde dette hop, så forstår jeg det fuldkommen. Og det gik op for mig akkurat denne nat hvor jeg var springleder for et Jægerteam der sprang ind til deres operation.
Jægeren tænker ikke meget over at det kan gå galt. Han har gjort tre ting: Trænet, trænet og trænet, han har øvet sig i årevis. Han ved der er en risiko men såvel udstyr, træning som den mentale tilstand har gjort ham i stand til at tænke rationelt uanset hvilken situation han står i. Men det er ikke blind rutine. Jeg har altid trukket vejret dybt og følt spændingen og nervøsiteten i kroppen. På en god måde. Den skal være der og holder dig skarp.

Jægeren har gjort tre ting: Trænet, trænet og trænet, han har øvet sig i årevis.

Denne nat opdagede jeg hvor vildt det kan være at springe ud i mørket fordi jeg ikke selv var “sovset ind” i opgaven. Jeg synes det var fandens modigt at mine kolleger hoppede ud i det mørke ingenting med så tung en oppakning at den næsten ikke kunne slæbes hen til rampen. Det VAR vildt. Det VAR modigt og jeg ved alle som en måtte gå i dyb koncentration for dette er ikke bare noget man gør. Det skræmmer lidt hver gang.

Hvis jeg ikke havde været springleder havde jeg aldrig oplevet det, der skete på denne måde. Jeg var bare hoppet ud med de andre som jeg plejede. Men oplevelsen satte sig i mig og jeg vidste der var helt særlige mentale mekanikker på spil her.

Tag dine vigtige spring

Jeg er af den overbevisning at du også kan tage dine spring. Til at starte med måske ikke fra 10 kilometers højde. Men du kan tage dine egne høje eller lave spring. Jeg anerkender at et spring i dit liv kan være mindst ligeså skræmmende som dem jeg har beskrevet her. Det er ikke det det handler om. Det handler om at gøre sig bevidst om hvordan man så kan springe alligevel. Hvordan man iværksætter de kræfter der skal til for at gøre det der skal gøres selvom det er skræmmende. Uanset hvilket spring vi taler om.
Hvor god er du til at tage dine spring? Kan du flytte dig og gøre noget der er virkelig svært. Kan du springe ud i det? Tager du dine vigtige spring.

Som jægersoldat øveren man sig igen og igen. Det betyder ikke at man ikke kan være bange, utryg, betænkelig eller nervøs. Det betyder bare at man gør det alligevel og helt bevidst fjerner sig fra de tanker man alligevel ikke kan gøre noget ved. Man koncentrerer sig om det man KAN gøre noget ved. Man kontrollerer sig igennem frygten, accepterer den og følges med den. Det er mod.
Det hjælper at træne sit mod og at træne sine spring jævnligt. At konfrontere sig med elementer der ligger udenfor komfortzonen er absolut nødvendigt for at udvikle sig og her skal du bruge dit mod. For du ved i virkeligheden ikke hvad der sker.

Det betyder ikke at man  ikke kan være bange, utryg, betænkelig eller nervøs.

Så gå ud og tag dine spring ud i intetheden. Høje som lave. Nogle gange er det mørkt. Og JA… nogle gange er det er forbundet med lidt usikkerhed. Men bare gør noget istedet for ikke at gøre noget. Start i det små. Jeg opfordrer dig til allerede i dag at gøre bare en lille ting, du ikke turde i går. Øv dig og se hvad der sker. Du har allerede denne kraft i dig og det vil gavne dig fra første sekund! Tag det vigtigste skridt i dit liv!

Lars Møller
www.lars-moller.dk