Ægte lederskab kræver mod – til at lede med hjertet… stræb, stræb, stræb leder!

Udgivet: 15. november, 2015

 

Ledermod – tør du være ægte?

Mine tidligere indlæg her om mod har handlet om at “du kan alt – du skal bare være modig nok til at vælge det”, og de har handlet om at tage de vigtige skridt i livet. Det kræver mod fordi du skal turde gøre noget du ikke plejer.

For den kompetente leder er mod en af de vigtige menneskelige egenskaber. Ikke fordi han skal træffe vigtige betydningsfulde beslutninger der kan koste penge. Lidt provokerende og simplificeret kan man vel med rette påstå, at det kan vi sætte en skakcomputer til. Fodrer vi den med de rigtige fakta så gør den det det endda hurtigere.

Nej, modet skal i spil når lederen skal være et menneske og virkelig skabe følge med troværdighed og autencitet. For fuldt og helt at forbinde sig med medarbejderne så de føler det. Den kompetente leder skal bruge mod igen og igen for at turde vise sig selv frem for dem han/hun leder, så det ikke koster hjerter.

Jeg kategoriserer de ultimative og vigtige lederegenskaber som lederdyder. Det er nødvendigt som stræbsom leder at arbejde med dem hele tiden. Det er et arbejde der aldrig kan høre op. Stræb, stræb, stræb leder!

Ledere og nøglemedarbejdere i Jeres virksomhed er (formodentlig) fagligt kompetente… For ellers var de der jo ikke. Men er de også mentalt og følelsesmæssigt kompetente, empatiske, opmærksomme, opfindsomme, holistiske ….. Doserer de information og opgaver så de passer til den enkelte medarbejder? Er det ledere der konstant arbejder på at bringe det bedste frem i medarbejderne. leder og fremelsker deres bedste fra det skjulte potentiale som alle medarbejdere bærer rundt på. Hvor uoverskueligt og utaknemmeligt dette arbejde end er?

Det må være lederens opgave at bringe denne skjulte ressource i spil og det kan løses ved at lederen frigører de kræfter der allerede findes i virksomheden.

Mange undersøgelser har vist at de fleste medarbejdere ikke mener at deres potentiale udnyttes fuldt ud. De kan meget mere end de får lov til at vise! Samtidig siger mange virksomheder at de mangler arbejdskraft og godt kunne bruge større engagement og ansvarstagen. Der er noget her der ikke stemmer. Det må være lederens opgave at bringe denne skjulte ressource i spil og det kan løses ved at lederen frigører de kræfter der allerede findes i virksomheden.

Det kræver mod, disciplin og vilje fordi det at være ærlig og tydelig gør at han skal kunne påskønne andre, kunne værdsætte, kunne italesætte, kunne fremelske. Han skal hjælpe andre frem og samtidig tage kampen for dem. Være mindst ligeså loyal nedad som opad. Den kompetente leder tør være sig selv og tænker ikke på sin egen position, men hvordan man kan forbedre alle andres position.

 Ledelse handler derfor ikke om at kontrollere kræfterne, men om at frigøre og udløse dem.

Essensen af ægte lederskab er ikke fagets faglighed men lederskabs faglighed pakket ind i en stærk karakter. Ledelse handler derfor ikke om at kontrollere kræfterne, men om at frigøre og udløse dem.

Den kompetente leder tør give alle sine bedste tips og tricks væk!

Tør du det? Stræb, stræb, stræb leder!

Lars Møller

www.lars-moller.dk