Et udtørret team arbejder alligevel

Udgivet: 22. oktober, 2015

Det østlige Afghanistan 2002

Helikopteren er længe ventet. Hvis den kommer i nat er mange dages smerte overstået og jeg overlever måske. Fra 1700 meters højde har vi et perfekt udsyn over den store slette der støder op til Pakistans grænse, og under os ser vi små lys fra nomadernes bål. Det ser så fredfyldt ud og jeg ville ønske jeg var gæst i et af teltene. Vi er det østlige Afghanistan. Det er tidligt forår 2002.

Vi har i fire dage anmodet om genforsyning af vand. Det besværlige terræn til vores observationsbase har kostet os tid og næsten al vores vand selvom vi har slæbt på 40 liter vand hver foruden 25 kg i øvrig oppakning. Vi er ikke flyttet os mere end 4,3 km på 4 døgn. Det har været ligeså meget klatring som march. Temperaturerne har været oppe på 42 grader om dagen og 28 grader om natten. Vores efterretninger sagde omkring 15 grader koldere… men den tidlige varmebølge har overrasket alle og vi har selvfølgelig drukket meget mere end beregnet.

De sidste dage har vi hele tiden rationeret ned på vandforbrug og i morges var der ikke mere tilbage i mine vanddunke. Min fysiske krop er ved at lukke sig selv ned nu. Jeg ved det er noget lort! Det vidste jeg også i går og jeg måtte fortælle de andre at jeg var så kritisk dehydreret at jeg indenfor et døgn ville være de andres problem. Jeg havde allerede svært ved at koordinere og i det hele taget stå op. En kamp med fjenden lige nu overlever jeg sandsynligvis ikke.

Han gjorde det sgu!

Alligevel… da vi sad der på den næsten kubiske store klippeblok og ventede på helikopteren skulle ankomme gjorde Steen det er helt utænkelige. Han tilbød mig sit sidste vand. Jeg vidste han var næsten lige så langt ude som mig, alligevel gjorde han det. Hvorfor?

I stærke teams hænger man ubrydeligt sammen og passer på hinanden. Der er en naturlig omsorg som udspringer fra det simple forhold, at hvis du ikke er her, så mangler vi dig. Du skal bruges på dette team. Vi skal bruge det du leverer. Vi kan ikke undvære dig. Dette udvikles til omsorg, empati, offervilje, dyb tillid og et enormt commitment.

Det er ikke nok at vide om processer og systemer og være faglig kompetent. Man skal anvende følelsesmæssig intelligens for at nå et højere niveau i teamudvikling. Hvis ikke dette findes fra naturens side, så kan man lære det. Det kan i begyndelsen og til en vis grad erstattes med bevidst opmærksomhed, oprigtighed, åbenhed og ærlighed som trænes ind i det team man ønsker. Derfra igen kommer der en udvikling af den følelsesmæssig intelligens.

Måske tænker du at dette kan man slet ikke opnå i en almindelig virksomhed. Jeg ved godt der er noget særligt ved at være i krig sammen. Det at man rent faktisk kan miste sit liv, hvis man selv eller en anden ikke gør sit arbejde og byder ind så vi kan “nedlægge et større bytte”.

De menneskelige mekanikker er de samme

Men det er vigtig læring og mange ting kan overføres direkte. Det er de samme menneskelige mekanikker du skal bruge i din virksomhed. Jeg ved det for jeg har ikke tænkt på andet de sidste fem år. Jeg har udkogt og destilleret de erfaringer jeg har fået, og hele tiden sagt til mig selv: Det her har vi alle jo brug for. Det kan trænes og det virker!

At være på et stærkt team er fuldkommen fantastisk.