Kriger- eller offertankesæt?

Udgivet: 1. marts, 2020

Det er helt utroligt, hvad det rigtige tankesæt kan gøre. Faktisk kan det rigtige tankesæt give dig mulighed for, at nå stort set alle dine mål. I virksomheder, i skoler og i hjemmet, forsøger vi ofte at korrigere adfærd. Man skal tale pænt til hinanden, man skal lytte opmærksomt, man skal samarbejde om at skabe resultaterne, man skal have kunden i centrum. Med den rigtige adfærd kan man nå flere mål, og derfor lægger man i mange virksomheder mange kræfter i at arbejde med medarbejderes adfærd.

Men har du nogensinde tænkt over, hvorfor det mon er så svært at ændre sine vaner og sin adfærd? Hvorfor ar det lige, vi ikke bare gør det? Bare det at gennemføre et simpelt nytårsfortsæt, som at motionere 3 gange om ugen eller at være mere imødekommende overfor sin partner eller kollega. At levere den aftalte kvalitet eller at få tingene gjort? Selvom vi godt ved, hvad der er den rigtige adfærd, så falder vi alligevel i, og gør det vi “plejer”. At vi ved det og egentlig også gerne vil det, betyder nemlig ikke, at vi så også gør det. Mennesket er et dovent dyr og vi leder hele tiden efter “godt nok” løsninger. Dette er godt i mange tilfælde – til at overleve på. Men hvis vi vil udvikle os og vil mere end blot at overleve – hvis vi vil leve – så skal vi have styr på den dovne side i os selv. Vi skal udøve selvkontrol.

Meget ofte falder vi i, fordi vi ikke har det rigtige tankesæt. For det er vores tankesæt, der styrer vores adfærd. Med det rigtige tankesæt, kan vi i virksomhederne nå stort set alle de mål, vi sætter os for. Det lyder måske for godt til at være sandt, men det er min klare overbevisning. Vi kan det vi vil – og med det rigtige tankesæt – så sker det.

OK – hvad pokker er et tankesæt så? Det er en måde at tænke på – et mindset. En måde at anskue verden på. En måde at anskue sig selv på og en måde at anskue alle de situationer og interaktioner, vi hver dag befinder os i.

Vi kan være krigere eller vi kan være ofre. I virksomhederne er det særligt vigtigt at have et kriger tankesæt, for tingene går hurtigt, vi møder ofte tvetydighed og arbejder med komplekse opgaver i en ret usikker verden. Men hvad er forskellen?
Krigeren er proaktiv. Offeret er reaktiv. Krigeren har et udviklende tankesæt – han ved at han kan lære noget af alle mennesker. Offeret har et fastlåst tankesæt. Krigeren tør godt fejle – det er her man lærer noget. For offeret er fejl lig med fiasko. Fejl er katastrofale, fordi de bekræfter offerets frygt – at man ikke er så klog og talentfuld, som man ønsker andre skal tro. Krigeren lærer af kritik, offeret afviser den, af samme årsag som over. Krigeren opsøger udfordringer, offeret undgår dem. For krigeren er hårdt arbejde og intens træning noget, der gør én mere kompetent. For offeret er det frugtesløst. Offeret føler sig altid truet af andres succes og krigeren inspireres af den. Derfor bremses offeret også i modgang og krigeren fortsætter trods modgang. Som et resultat af dette opnår krigeren hele tiden præstationsforbedringer og optimeringer mens offerets udvikling stagnerer og offeret får aldrig fuld adgang til sit eget potentiale. I virksomhederne er det selvfølgelig ekstremt vigtigt at alle ledere selv er krigere, for hvis man har et leder med et offer tankesæt, så ender alle med at følge den vej. Der er derfor særdeles god økonomi i at arbejde med kriger tankesættet.  

Hvordan kan der være så stor forskel, på mennesker med kriger-tankesættet og mennesker med offer-tankesættet? Det skyldes en helt grundlæggende overbevisningen om vores egne muligheder. Hvis vi grundlæggende tror på, at vi hele tiden kan udvikle både vores færdigheder, vores intelligens og vores kompetencer – at vi hele tiden kan blive klogere, dygtigere og mere kompetente, så har vi fundamentet for et udviklende kriger-tankesæt. Hvis vi grundlæggende tror, at vores intelligens er som den er, at den er statisk og at det er noget, vi er født med -at det ikke står til at ændre – så har vi fundamentet for et offer-tankesæt. Hvis vi tror, at vores resultater og mål er begrænset af det vi ved og kan lige nu, så bliver vi ofre hver dag, fordi vi allesammen støder på udfordringer og laver fejl hver dag. Et offer-tankesæt er overbevisningen om, at det vi kan, er bestemt af de talenter eller de gener, vi allerede har med os. Et kriger-tankesæt bygger er overbevisningen om, at alt kan læres eller udvikles. At vi kan det vi vil – hvis vi vil det nok og yder en indsats.

Hver dag skal vi alle kapere og komme forbi forhindringer. Og det bliver naturligvis sværere, hvis vi ikke tænker, at man kan lære af det, man står overfor. For offeret giver det selvfølgelig meget bedre mening, slet ikke at forsøge. Der skal kompetente ledere til ville interesserede sig i at opdage andre menneskers tankesæt, men det er altså helt nødvendigt, hvis afdelingen skal blive bedre. 

Overbevisningerne er der nogle andre, der har kodet os til at have. Det er vores forældre, der fejlagtigt (men i bedste mening), har rost os for vores kløgt eller talent eller for en høj karakter i skolen. Det er vores omgangskreds, der har bildt os ind, at vi kan noget særligt og at vi er dygtige eller måske endda naturtalenter. Men det er ikke godt at rose betingelsesløst. Hvis vores dejlige børn ikke vinder svømmekonkurrencen, er det vigtigt de anspores til at lære af, ikke at have vundet, opfordre dem til at forberede sig og gøre noget bedre, træne og øve sig mere og aldrig give op. De skal ikke have ret i, at noget var uretfærdigt, at de andre snød eller uretmæssigt var bedre. En tegning er ikke flot, bare fordi vores børn har tegnet den og fordi de er dygtige og har talent for at tegne. Den er god, hvis der er lagt energi og indsats i den. Det rigtige er at rose ærligt og opfordre til tre meget vigtige ting: Flid, træning og indsats. For det er det vores børn skal bruge på sigt og det vil altid vinde over talent. Mon det samme gælder på en arbejdsplads?

Ingen succesfulde mennesker, er kommet sovende til deres succes. Alle har trænet og øvet sig i årevis. De har fejlet et utal af gange. Alle succesfulde iværksættere, bruger alle deres vågne timer på deres passion. Der gik mere end 10 år før Mozart komponerede noget andre gad høre på. Før det komponerede han middelmådigt og han lånte det meste af sit materiale, fra andre komponister. Michael Jordan var i skolen ikke særligt talentfuld som basketball spiller, men blev overbevist af sin far, om at han bare måtte træne videre og at det var vejen, hvis han ville mere. Mohammed Ali var de første mange år, overhovedet ingen fremragende bokser, men blev det på grund af sit tankesæt. De fleste der har fået ægte succes, er blevet ved, trods fejl og modgang og de er blevet ved med at lære af det. De har troet på, at udvikling af egen intelligens er mulig og de har på denne måde været trænbare og disciplinerede. Egenskaber vi kiggede meget efter på optagelsesprøven til Jægerkorpset. Man skulle naturligvis ligge over middel i mange ting, såvel fysisk som mentalt, men det vigtigste var ikke, at man under de mange måneders udvælgelse var fantastisk til det hele – fra start til slut. Det vigtige var, at man klarede kravene, udviklede sig, og at man gradvist blev bedre og bedre. At man løbende lærte mere – Det vigtigste var at man var trænbar.

Det er ikke det, vi kan nu, vores medfødte talent, vores nuværende kompetencer eller vores her og nu færdigheder, der kan skabe resultater, forandre og forbedre personer eller organisationer . Det er det rigtige kriger-tankesæt. Det er træning, øvelse og mere træning. Viljen til at ville nå målet og troen på at træningen og indsatsen afdækker fejl, gør os mere stærke, kloge og mere kompetente i dag, end vi var i går.

Tænk som en kriger!