“Hold din kæft….Jeg er sgu da meget hurtigere end dig!”

Udgivet: 21. september, 2018

Jeg siger til Peter “Du kommer altså for langsomt ind af døren, du er ikke hurtig nok!”. Det gjorde han også sidste gang, men da sagde jeg ikke noget, for det kunne jo være, at det var en engangs fejl… Men det var det ikke. Da det skete igen, vidste jeg hvor vigtigt, det ville være at sige det straks, før han blev skudt… af mig. Væggene i de Afghanske bygninger kan man de fleste steder skyde direkte igennem med vores håndvåben, og når han er for langsom til at komme ind af døren, kan jeg i teorien ramme ham inde fra rummet og ud igennem væggen, fordi han stadig er derude, hvor jeg ikke kan se ham. Det hæmmede mig, at jeg ikke vidste hvor han var, og jeg kunne ikke løse min opgave.  

I Jægerkorpset træner vi det man kalder rumkamp, hvor vi effektivt og lynhurtigt kæmper fra rum til rum, for at finde frem til gidsler eller en vigtig person der skal fanges. Bogstaveligt talt rydder man bygningen for modstandere hvis de står i vejen, for hurtigt at nå frem til det rum, hvori man regner med at objekterne holdes fanget. Alle operatører kender procedurerne ud og ind, men situationerne er ekstremt dynamiske fordi alle huse er forskellige og der opstår selvfølgelig hele tiden små situationer der gør at man må justere. Det skal gå hurtigt, det kræver ekstrem årvågenhed og vi må ikke fejle. Vi arbejder alle detaljerne igennem, og vi træner ikke bare til vi kan det. Vi træner videre og videre, igen og igen, til vi kan det så godt, at vi ikke laver fejl. For fejl kan betyde døden for de forkerte.

Peter reagerede ikke ved at sige: “Hold din kæft, jeg er sgu da meget hurtigere end dig”. Det kunne man ellers meget vel forestille sig, i en svedig, opildnet og tændt samling af de meget konkurrence-fokuserede alfahanner der findes i en militær specialenhed. Han svarede derimod: “Hvor mener du? Hvad mener du med at jeg ikke kommer hurtigt nok ind af døren? Fortæl mig om det!” og han var oprigtigt interesseret i at lære mere om sine egne handlinger. Hvis Peter ikke havde evnet at ændre sig, var han sikkert røget ud af Jægerkorpset eller han var blevet skudt.   

  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn
  • Mail

Situationen er ganske vist flere år gammel nu, men dette er et af de klare kendetegn for et High Performance Team. At konsekvensen kan være døden gør det måske nok, mere relevant at være ultimativ. Men hvorfor skulle det samme ikke gælde for alle os andre mennesker når vi arbejder i alle mulige andre organisationer? Det er jeg nemlig overbevist om at det gør. Indstillingen bør være, at jeg gerne vil vide hvad du mener, jeg kan gøre for at optimere min egen indsats. For så kan vi blive bedre som team og vi når flere af vores mål.

“Når vi har oprigtig tillid til hinanden, kan vi også sige alt til hinanden,
fordi vi ved at det aldrig er personligt, men at det er for teamets bedste.”

Det kræver selvfølgelig at man har personlig tillid til hinanden. Denne tillid er for Jægersoldater en gang blevet opbygget og afklaret på optagelsesprøven, det jeg plejer at kalde “verdens længste ansættelses-samtale”. Men mekanismerne er den samme for alle arbejdende mennesker i samspil. Har du i harmoniens ånd, tilbageholdt informationer du i grunden vidste, ville gøre Jeres arbejde bedre? Har du i frygten for en konfrontation bare holdt din mund? Det har vi alle. 

Når vi har oprigtig tillid til hinanden, kan vi også sige alt til hinanden, fordi vi ved at det aldrig er personligt, men at det er for teamets bedste. Jeg taler ikke om den professionelle tillid man ofte har til sine kollegaer, hvor man selvfølgelig stoler på at andre “gør deres arbejde godt, for det har de altid gjort, og hun kommer også til tiden”. Jeg mener den tillid der gør, at man tør sige: “Det der er jeg faktisk ikke ret god til, kan du lære mig det?” eller “din løsning er bedre end min, lad os hellere bruge den” eller simpelthen “undskyld”.  

Jeg har, siden jeg forlod Forsvaret i 2009, arbejdet med udvikling af mennesker og organisationer i mange forskellige virksomheder i Danmark. Mange steder har man et godt og jovialt arbejdsklima. Men ikke ret mange har ambitioner om at ville nå mere med sit team, og man tør ikke gøre det der er nødvendigt for at få skabt en stærk teamkultur. Vi kradser i overfladen og det handler desværre oftere om at overleve dagen uden for mange konflikter, ikke lave fejl og ikke blive udstillet eller udstødt. Vi kommer ikke rigtigt over det “gyldne personlige hegn” og vi er alt for høflige og distancerede, fordi vi mener, at man ikke kan tillade sig at sige noget til sine kollegaer og hjælpe dem på vej, hvis de ikke byder ind. Vi tænker denne svære opgave er forbeholdt nogle ledere. Det er en gang fis, for de er der ikke hele tiden, og det er vores alles opgave at skabe resultatet… ikke kun lederens. Er det ikke derfor vi hæver en løn hver måned? Jeg vil hellere miste en relation ved at være ærlig, end jeg vil beholde den, ved at være uærlig.   

“Vi kommer ikke rigtigt over det “gyldne personlige hegn” og vi er alt for
høflige og distancerede, fordi vi mener,
at man ikke kan tillade sig at sige noget
til sine kollegaer og hjælpe dem på vej, hvis de ikke byder ind.”

Vi når aldrig de ekstraordinære resultater, ved at være ordinære. Danskerne lever i et velfærdssamfund, og det er skønt og godt og rigtigt. Aldrig har vi været så frie og velhavende. Men lige i hælene på velfærd og næsten ubegrænsede behageligheder, følger dovenskab, middelmådighed og stagnation. Imperier er faldet på denne fejlslutning og det der sker i Europa lige nu, kan minde uhyggeligt meget om det der fældede Romerriget. For meget velfærd er en fælde, for vi mister vores drift, ambitioner og og kreativitet, som er en af de virkelige skabere, og vi overhales snart af kinesere, som vi ikke umiddelbart tænker er intelligente, blot flittige. Disciplin overgår talent og flid krydret med vedholdenhed, skaber mange flere resultater end noget andet. Hvor godt går disciplin, flid og vedholdenhed lige i spænd med den danske behagelige velfærd hvor vi arbejder mindre og mindre?

Hvis man har valgt at møde på et arbejde hver morgen, hvorfor så ikke kaste sine kræfter i det? Hvorfor ikke få det til at blive bedre og bedre sammen med sine kollegaer? Der skal mere til end blot vores tid. Det kræver faktisk at man ikke blot kaster arme og ben ind i jobbet, men også sjæl og hjerte. Sats lidt af dig selv. Giv dig selv bort. Hjælp din makker. Gør ham og hende bedre. Sig din ydmyge og ærlige mening mindst en gang hver dag, og vær selv åben overfor de vigtige informationer, andres syn på dig og dine handlinger, som du kan lære af. For desværre har de næsten altid mere ret end du. Det er gratis at så de frø, der i sidste ende kan gøre dit team, til et High Performance Team og arbejdet bliver ikke kun mere effektivt, det bliver også langt mere meningsfuldt, livgivende og interessant. 

Lars Møller – Bare gør det!
www.lars-moller.dk