Lederens Intuition

Udgivet: 10. juli, 2019

Mennesket udvikler sig fra afhængighed igennem uafhængighed. Hvis man er heldig opdager man værdien af gensidigheden. Som børn er vi umiddelbare og autentiske. Børn er sjældent beregnende eller arbejder med skjulte dagsordener, og hvis det sker er det altid ret tydeligt og forudsigeligt, for de er møg-dårlige til det. Mange børn siger sandheden hurtigt som de ser den og er meget mere direkte end vi er som voksne, for de er ikke endnu så tilpassede som vi bliver senere i livet.

Mennesket er et ualmindeligt tilpasningsdygtigt socialt dyr og et af de stærke ubevidste motiver for homo sapiens er, ikke at falde udenfor gruppen, men hele tiden være accepteret som individ. Derfor sker der desværre det, at vi op igennem livets første 20-30 år bliver bedre og bedre til at skjule det vi virkelig føler og tænker, fordi vi så brændende ønsker at være elsket og inviteret. Derfor får vi også en stærk frygt for ikke at lave fejl. Vi er bange for at det kan blive årsagen til, at vi bliver udstødt af flokken. I Min bog tænk som en kriger,har jeg udbygget disse forklaringer og her vil du kunne læse meget mere om de dybe overbevisninger der former os og hvad man kan gøre for at ændre dem. Men lige nu og her, er det blot vigtigt at du er klar over, at ærlighed og gennemsigtighed er tæt på naturstridigt for os alle og derfor koster det en fokuseret og ret bevidst og målrettet indsats at være det.

Men det er arbejdet værd. Både mennesker og mange pattedyr, som hunde, menneskeaber, heste og delfiner tiltrækkes af oprigtighed, autenticitet og gennemsigtighed og det er vigtigt at du med selvindsigt hele tiden udfordrer dig selv og sammenholder følelser og tanker, hele tiden er selvobserverende og selvevaluerende og hele tiden arbejder bevidst på at være ærlig og på at være dig selv. Vi skal genlære det vi engang var rigtig gode til som børn, nemlig bare at være som vi egentlig er. Alt andet er en faldgrube hvis du har en ambition om at ville udøve bæredygtigt lederskab og skabe stærke selvkørende teams. Jeg kalder dette ultimativt lederskab og det er også titlen på min næste bog der udkommer før jul.

“Vi skal genlære det vi engang var rigtig gode til som børn,
nemlig bare at være som vi egentlig er”.

For det tidlige menneske, homo sapiens, var det altså en overlevelsesparameter at man passede ind i gruppen og ikke blev efterladt. De mennesker der var gode til dette overlevede og deres gener favoriseredes og de endte med at udgøre den endelige gen-pulje som vi er efterkommere af. Dem der var dygtige til at afkode og analysere andre menneskers adfærd og reaktioner og som selv kunne tilpasse sig, havde derfor meget større chancer for at forblive accepterede medlemmer af gruppen. Homo sapiens udviklede derfor et meget velfungerende og helt ekstremt nøjagtigt sensor system. Det er ikke gået tabt, vi har det stadig. Efter min mening er dette uvurderlig viden, man både kan og skal anvende som leder. Hvis man fortolker og anvender det rigtigt er der enorme kræfter i det. Hvis du vil lede andre mennesker, skal du kunne håndtere dette sensorsytem.

Sensorsystemet kalder vi engang imellem for intuition. Men det er ikke noget overjordisk eller magisk vi ikke kan forklare. Det er reel fysik og biologi, som vi bare har glemt at tage alvorligt og har glemt at lytte til og det er jo lidt dumt når alle mennesker hver dag, hver time, hvert minut anvender det. Det iværksættes lynhurtigt og automatisk. Det giver os en evne til, hele tiden at afsøge vores omgivelser for trusler. Hvis vi vender det en halv omgang og forestiller os at andre mennesker bruger det samme sensorsystem til at lave deres egne evalueringer, så kan du regne ud, at din egen adfærd og ofte også motiverne bag, er opdaget af disse andre mennesker, længe før vi selv er klar over det. Disse mennesker har måske endda også analyseret og konkluderet, længe før de selv er helt klar over det. Derfor skal du som leder tage højde for det.

Den usikre leder spiller skuespil og foregiver

Man kan sagtens have talentfulde, ambitiøse, vidende og kloge ledere, der desværre ikke er ærlige og som spiller en rolle, lader som om eller foregiver og derfor ikke er autentiske. Men på grund af vores førnævnte meget veludbyggede intuitive evne til at aflæse andre mennesker, bliver det stort set altid opdaget. Det kan være vi ikke er helt klar over hvad vi har opdaget, men vi ved næsten altid når noget er galt, når vi oplever inkongruens eller når nogle spiller uærlige roller eller lyver.

Hvis vi selv foregiver at være noget andet end det vi er (og det har vi nok alle prøvet på et eller andet tidspunkt), vil vi føle os i en dobbeltrolle der er meget svær at vedligeholde. Det koster nemlig ekstra kræfter og man vil desuden opleve en form for selvsvigt og indre uærlighed, og det koster selvværd. Tingene bliver alt for besværlige, fordi man pludselig mentalt skal arbejde samtidig med to forskellige virkeligheder, en indre og en ydre der ikke altid stemmer overens, og man vil føle sig rådvild og forvirret og belastet. Livet som uærlig leder bliver i bund og grund bare enormt besværligt og energikrævende og man ender med at fremstå som en usikker leder, der spiller et skuespil. Desværre kan man til dels vænne sig til dette dobbeltspil og nogle ender med at blive så gode til det at de aldrig kan komme tilbage til sig selv. Dette er desværre personligheds træk som også deles af psykopater.

“Livet som uærlig leder bliver i bund og grund bare enormt besværligt og
energikrævende og man ender med at fremstå som en usikker leder,
der spiller et skuespil”.

Når vi spiller skuespil skal vi i princippet håndtere rollen som instruktør, skuespiller, regissør, make-up artist og iscenesætter af sit eget show istedet for bare at være os selv. Men det værste er, at andre vil have opdaget fuldkommen det samme og sandsynligvis længe før man selv bliver opmærksom på det. De vil sandsynligvis ikke opfatte dig som usikker, for den egentlige usikkerhed kan man skjule bag en masse andet. Men de De vil opfatte dig som besværlig, tvetunget, uærlig, utilregnelig, forvirret, dobbeltsidet, utroværdig og det er et fuldkomment umuligt og meget skrøbeligt grundlag at lede andre mennesker på og skuespilleren mister derfor sit publikum.

Dette og meget mere kan du læse mere om i min næste bog: “Ultimativ ledelse – din vej til stærkt samarbejde”. www.lars-moller.dk