Lederskab er ren magi… hvis du tænker leder – leder.

Udgivet: 25. januar, 2016

Jeg skrev for nogle dage siden om den situation for mennesket. Det der for første gang i menneskets evolutionshistorie, kan kaldes for frihed. Vi har igennem materielle fremskridt og socialkulturel udvikling, lavet et samfund hvor man reelt set ikke længere behøver at arbejde for at få mad. Vi har ikke mange der bor på gaden og alle kan få mad og bolig. Selv uden arbejde. Jeg beskrev også den elendige sideeffekt det har for et menneske, når kroppen ikke bruges, og at denne fysiske stilstand helt sikkert også påvirker vores mentale tilstand.

Mennesket er i videns- og teknologisamfundet, endnu ikke kommet fri af industrialiseringens efterdønninger. Vi ser måske ikke den store sammenhæng og opdager det ikke, fordi det er kommet snigende umærkeligt over generationer.. Se min blog på www.lars-moller.dk for tidligere opdateringer.

Vi er ikke rigtigt flyttet med til denne nye tidsalder. Hverken i vores måde at være menneske, medarbejder, teamworker eller leder på. Eller sådan som vi har etableret understøttende systemer og procedurer på arbejdet. Vores skoler hænger stadig fast i et gammelt paradigme fra industrialiseringstiden. Vi sender børn i skole fra kl. 8-15. Det skal passe med arbejdstiden på en fabrik. Vi har en lang pause midt på dagen og to mindre derimellem. Vi lærer stadig dansk, tysk, matematik og regning. Hvor meget bruger vi lige det vi lærer. Ja… det er grundviden, men rent faktisk, er der jo mange ting vi ikke skal bruge senere og som man bare kan bruge sin computer til. Vi bliver belønnet med gode karakterer når vi gør det godt. Præstation er lig med et stykke fagligt udført arbejde. Hvorfor er der ikke menneskeforståelse, kommunikation, synergi og empati på skoleskemaet, i en tid hvor de sociale medier giver unge mennesker et mere og mere forskruet billede af hvad man skal “like” og hvordan man skal værdiplacere sig selv? Vi har kun lige kradset i overfladen. Det er helt sikkert vi om nogle år vil tænke helt anderledes og have en mere fleksibel tankegang om arbejde, skole og værdier og indhold.

Antiledelse… som fra industrialiseringstiden

Mange virksomheder er ikke flyttet med i tankegangen der passer til denne tid. Nogle steder forsøger vi at lave flade organisationer så beslutninger kan tages hurtigere og man føler der er kontakt til medarbejderne. Kun få virksomheder reorganiserer til selvstændige teams som er i synergi og stærke, kreative, ivrige, ustoppelige arbejds-processer. De fleste, både ledere og medarbejdere, hænger i industrialiseringens tunge lænker og der arbejdes ikke nok for at få medarbejdere til at byde ind med alt det de har. Stærke uafhængige selvkørende teams er en af vejene til frigørelse af det menneskelige potentiale. Her bliver medarbejdere, ansvarsfulde, kreative, selvopofrende, fantasifulde og energiske.

Jeg anerkender ledelse som fag. Jeg lever endda af det. Men jeg er overbevist om at det skal tænkes som lederskab hvor man frigører sig fra tanken om leder – følger. Lederskab skal angribes på en ny måde. Tænk ledere – leder. Det kræver en omprogrammering og genstart af din ledercomputer, før du kan adoptere denne form. Men jeg garanterer den er langtidsholdbar.

Jeg anerkender ledelse som fag. Jeg lever endda af det. Men jeg er overbevist om at det skal tænkes som lederskab hvor man frigører sig fra tanken om leder – følger. Lederskab skal angribes på en ny måde. Tænk ledere – leder!

I Industrialiseringen betragtede vi mennesker som en del af maskinen. De var en nødvendig udgift og man var ikke interesseret i deres mening eller deres hjerte. Men i videns- og teknologitiden går det jo ikke længere. Hvis man leder på den måde er man “antileder”. Det modvirker og modarbejder mennesker nu, der jo har sin frihed at holde arbejdet op imod.
Den højeste tilstand for et menneske er gensidighed. Det er naturligvis ikke afhængighed og det er heller ikke uafhængighed. Medmindre du er pelsjæger i Alaska eller efterladt på Mars, så er mange mennesker omkring os, noget der er kommet for at blive.

Gensidighed som højeste tilstand betyder også at lederskab skal gentænkes. For gammeldags leder-form understøtter uafhængighed og afhængighed. Lederskab skal gentænkes som lederens evne til ved konstant, engageret, uophørlig, opfindsomt, empatisk, innovativt, holistisk og kontinuerligt, veldoseret karismatisk kommunikation, at  bringe det bedste frem i andre mennesker. Det er den egentlige lederopgave nu. Husker du?
Jeg ved godt det hjælper at have faglighed med, men hvis en leder vil udøve lederskab, så skal hans medarbejdere have lov til at gøre arbejdet.

Gør det som regel selv…

Det siger sig selv at hvis han er dygtig til at forbinde sig med andre mennesker, så de værdsætter ham og selv omtaler ham som ægte leder, så kan han få dem til at lave det han selv gør x antal medarbejdere han har til rådighed. Meget mere end han selv kan.

Men ofte er det så let at gøre tingene selv. Den frygtsomme leder ser tre fordele ved selv at gøre arbejdet:

  1. Han får det gjort hurtigt for han ved nøjagtigt hvordan det skal gøres.
  2. Han sikrer at kvaliteten bliver som han ønsker.
  3. Han bevarer sin egen magt-og førerposition og gør sig selv uundværlig. Ingen ser at andre kunne være hans konkurrent til et job eller udfordre han ego.

Men det er jo ikke lederskab? Hvis en leder kan udfordres på sit ego, så har han noget vigtigt at arbejde med! En leder i offerrolle der er frygtsom og svag, bliver aldrig en god leder. Han kan aldrig være holistisk eller til gavn for hele virksomheden. Han er egoistisk og kun til gavn for ham selv. Vi kender allesammen denne type. Selv ved Jægerkorpset hvor jeg har nydt 25 fantastiske år, findes denne type formelle frygtsomme ledere. De findes overalt og de er ikke klar som ledere.
Jeg vil påstå at ledere tilstadighed skal afgive så meget magt og uddelegere så meget at det føles ukomfortabelt. Hele tiden må man udfordre sig selv og lære organisationen at de SKAL kunne selv.
Uanset hvilken kompetence lederen har fået opbygget så skal han være modig og stor nok til at afgive den faglige kompetence og erstatte med støtte, udvikling, motivation, inspiration og fælles billeddannelse.

Mindst ligeså dygtig som lederen!

Ansvaret skal følge arbejdet. Hvis lederen også er modig nok til at placere ansvaret sammen med arbejdet, så begynder der at ske magiske ting. Hvis lederen uddelegerer mål uden at forklare metode, så springer medarbejdere i karakter og begynder at arbejde selvstændigt, engageret og med initiativ. Så er arbejde jo pludseligt sjovt fordi der kommer medejerskab. Ville det ikke være en fantastisk tanke at ledere træner medarbejdere til at blive MINDST ligeså dygtige som han selv?

Jeg anerkender dette ikke kan ske alle steder. Der er jo særlige kompetencer som kræver en så specialiceret viden, at det vil tage år at give videre. Men tænk på hvor mange ledere (og mellemledere) der i virkeligheden kunne gøre det, og frigøre et endnu større potentiale i virksomheden. det er virksomhedens skjulte reserve.

Jeg har skrevet om det tohovedet monster tidligere. Det, lederen lærer sine medarbejdere, er også det de gør. Så hvis lederen tør at lære sine medarbejdere at være selvstændige, initiativrige, energiske, arbejdsomme, ansvarsfulde, kreative og udfordrende, så er det naturligvis også sådan de begynder at arbejde. Men det kræver mod af en leder at gøre medarbejderne ligeså dygtige som ham/hende selv. Hvis han altid selv skal lægge sidste hånd på værket, rette en skrivelse eller justere på det arbejde der er gjort, så bliver dette indbygget som et arbejdsmønster akkurat der. Medarbejderen vil vænne sig til det, og vil altid lade arbejdet være halvgjort, fordi der alligevel er en der gør det færdigt hver gang. Istedet skal man coache medarbejderen frem imod bedste løsning. det betaler sig på sigt.

Magisk energi…

Derfor skal ledelse gentænkes som den måde lederen bedst bringer det skjulte potentiale frem i medarbejderne. Fordi vi netop ikke længere kan bruge industrialiseringens tankemåde, så skal lederen forbinde sig med medarbejdere på mange flere plan end det faglige. Man må forstå det hele menneske, være empatisk rollemodel, selv være ærlig og åben, være troværdig, have høj integritet, være et menneske med hud og hår som også har hjertet med og spørger til medarbejdernes hund eller børn.

Lederskab er en ny måde at være menneske på. Det betyder at man ikke “styrer rundt” med andre mennesker, men at man med sin personlige karisma, sin sjæl og sit væsen, har så stor indflydelse på andre mennesker at de VÆLGER at følge uanset om de bliver betalt eller ej. Kan du mærke magien?

Lars Møller
www.lars-moller.dk